Skip to main content
Zaměstnanec G4S v reflexní bezpečnostní uniformě

Sikkerhedsmedarbejder til G4S Security Services – Roskilde, Slagelse og Vordingborg

Sikkerhedsmedarbejder til G4S Security Services – Roskilde, Slagelse og Vordingborg

International

ID úlohy : 139253
Pracovní kategorie : Bezpečnostní Služby
Umístění : International
Datum zveřejnění : N/A
Datum uzávěrky :

Om stillingen
Til vores kunder, som er psykiatriske akutmodtagelser, søger vi et antal nye kollegaer til et fast team af sikkerhedsmedarbejdere. Der er tale om krævende stillinger med vagter på skiftende tidspunkter døgnet rundt, alle ugens dage og hele året.
Du indgår i et tæt samarbejde med personalet på stedet og indtræder i en assisterende funktion, hvor du er med til at opretholde et sikkert og trygt miljø for både patienter og personale.

Personprofil
Det er af afgørende betydning, at du er rummelig og fordomsfri, har en god situationsfornemmelse og viser en oprigtig interesse i andre mennesker. Da patienternes situationer er meget forskellige, er det vigtigt, at du er vant til at kommunikere situationsbestemt.

Som menneske hviler du godt i dig selv, er empatisk, moden og venlig. Med din rolige autoritet falder du naturligt ind i akutmodtagelsens hverdag, hvor din tilstedeværelse og opmærksomhed er afgørende. På grund af jobindholdet kræver det, at du er i god fysisk form og besidder stor psykisk robusthed.

Arbejdsopgaver
Som sikkerhedsmedarbejder er din opgave at assistere det faste personale med blandt andet konflikthåndtering, for at sikre en høj grad af tryghed og et godt arbejdsmiljø.

I den assisterende funktion på afsnittet bistår du det faste personale med enkelte daglige opgaver af ikke-behandlingmæssig karakter, samtidig med at du holder øje med sikkerheden. Assistance til naboafdelinger ved alarm indgår også i stillingsbeskrivelsen. For at sikre en god dynamik i opgaveløsningen kan der også være forskellige aktiviteter med patienterne.

Faglige kompetencer
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men optimalt set har du erfaring fra jobs i konfliktfyldte miljøer. Måske har du erfaring fra andre stillinger i psykiatrien, institutioner eller bosteder inden for specialområdet. Det er helt afgørende, at du ønsker at arbejde med mennesker.

Du skal have gennemført det obligatoriske AMU-grundkursus for vagtfunktionærer for at kunne komme i betragtning til stillingerne – ansøgere uden dette kommer ikke i betragtning. Desuden er det et krav, at du kan godkendes af politiet jf. lov om vagtvirksomhed, og at du har en anmærkningsfri børneattest.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder. For at sikre, at du er klædt bedst muligt på til opgaverne, får du en særligt tilrettelagt uddannelse.

Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider (dag, aften og nat) samt vagter i weekender og på udvalgte helligdage.

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Er du interesseret
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder John A. Olsen på telefon 2323 4569 på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.

Ansøgning og frister
Ansøgninger behandles løbende, og stillingerne forventes besat med tiltrædelse 1. marts 2027. 

Der foretages baggrundstjek på sociale medier fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på, at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering, og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Red rounded pipe

Nejsou zde žádné hlavní pracovní nabídky

Zatím jste si neprohlédli žádné pracovní nabídky

Související obsah