Skip to main content
Funcionário da G4S com uniforme de segurança de alta visibilidade

G4S søger koordinator med fokus på Arbejdsmiljø- og kvalitet

G4S søger koordinator med fokus på Arbejdsmiljø- og kvalitet

Albertslund, Dinamarca

ID do trabalho: 139141
Categoria de trabalho: Funcional
Localização: Albertslund, Dinamarca
Data de postagem: N/A
Data de encerramento:

Er du struktureret, proces stærk og trives du i krydsfeltet mellem drift og ledelse? Vi søger en selvkørende koordinator, der kan tage teten på vores arbejdsmiljø og kvalitetsstyring, mens vores kollega er på barsel.

Som barselsvikar hos landets største sikkerhedsvirksomhed får du en central rolle med en bred kontaktflade. Din fornemste opgave bliver at sikre, at vi altid lever op til vores egne og myndighedernes høje krav til sikkerhed, sundhed og kvalitet (inkl. ISO 9001 & 14001).

Dine ansvarsområder og opgaver
Du får ansvaret for den daglige drift af området omkring kvalitet, arbejdsmiljø, processtyring samt vedligeholdelse af vores ISO-certificeringer. Da vi er en landsdækkende organisation, indebærer rollen også, at du kommer ud og besøger vores forskellige lokationer for at sikre, at standarderne efterleves i praksis.

Arbejdsmiljø & Sikkerhed:

  • Facilitering: Du er den drivende kraft i Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), hvor du planlægger møder, sætter dagsordenen og sikrer systematisk opfølgning.
  • Kultur og projekter: Du leder mindre projekter og kampagner, der styrker vores interne sikkerhedskultur.
  • Interessenthåndtering: Du er bindeled til eksterne partnere som forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
  • Drift og dokumentation: Du håndterer registrering og opfølgning på arbejdsskader samt vedligeholder relevant information på vores intranet.

Kvalitetsstyring:

  • Strategisk sparring: Du samarbejder tæt med ledergruppen om at efterleve ISO 9001- og 14001-standarderne.
  • Procesoptimering: Du udarbejder og opdaterer instrukser og procedurer, så de altid er tidssvarende og lette at implementere i driften.
  • Kontrol: Du sikrer et højt kvalitetsniveau gennem løbende kontrol og monitorering.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med administrativt arbejdsmiljøarbejde og et solidt kendskab til ISO-systemer. Du navigerer ubesværet i kontrakter og lovtekster og formår at oversætte komplekse krav til praksis.

Vi lægger vægt på, at du er:

  • Relationsstærk: Du skaber følgeskab på alle niveauer – fra medarbejderen i driften til direktionen.
  • Procesorienteret: Du trives med at designe, beskrive og formidle arbejdsgange.
  • Mobil og fleksibel: Du har dit primære arbejdssted i Albertslund, men da du skal understøtte hele landet, må du forvente jævnlige besøg på vores andre lokationer. Kørsel og fleksible arbejdstider i forbindelse med rejseaktivitet er derfor en naturlig del af jobbet.
  • Kommunikativt stærk: Du formulerer dig professionelt og kan gøre tunge emner letforståelige.

Bemærk: Da G4S er en sikkerhedsvirksomhed, er det et krav, at du har kørekort og kan godkendes af politiet (jf. lov om vagtvirksomhed).

Vi tilbyder
Et spændende vikariat med stor selvstændighed i en af verdens største sikkerhedsorganisationer. Du bliver en del af en professionel kultur med ordnede forhold, herunder:

  • Fast løn og pensionsordning.
  • Lækker kantineordning og sundhedsforsikring.
  • Arbejdssted: Albertslund (med kørsel i hele landet).
  • Varighed: Minimum 12 måneder med forventet opstart i maj/juni 2026.

Er det dig, vi leder efter?
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt via linket nedenfor. Vær opmærksom på, at der anvendes tests i rekrutteringsforløbet.

Har du spørgsmål? Kontakt vagtdirektør Kristine Winther på telefon 30 62 45 03.

Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Red rounded pipe

Não existem trabalhos em destaque

Você ainda não visualizou nenhuma vaga

Conteúdo relacionado